|
Skeen, eller sluken som den hedder på norsk, har en næsten ligeså lang historie som sportsfiskeriet efter laks. Skeer blev brugt af englænderne, som også medbragte dem til Namsen, for mere end 100 år siden.
I brevet Mr. Guest sendte til en bekendt, som svar svar på spørgsmålet om hvad han fangede sin berømte 64 punds laks på, stod der: "He took a spoon!".
Englænderne medbragte lakseskeer, bl.a. fra Hardy's og lokale håndværksmænd i Namdalen var ikke sene til at kopiere de engelske skeer. Der gik dog ikke lang tid før de fik advokater på døren fra England, der ville stoppe piratkopieringen, men det blev blot starten på fremstillingen af de "rigtige" lokale skeer.
|
Skeerne blev håndsmedet af dygtige håndværkere, heriblandt også Isak Jørem, som lagde navn til det vel nok mest legendariske sluk af dem alle, nemlig Jørem sluken. Jørems sluker var af ypperste kvalitet og de fik hurtigt ry for at være storfangere.
Jørem sluken fremstilles
ikke længere og værktøjet til fremstillingen, er idag kommet
på museum ved Fiskumfossen.
De Jørem sluker der i dag er i omløb, er klenodier og ikke mange ejermænd,
vover at fiske med dem af frygt for at miste den. Der er således en aura af mystik og nostalgi omkring
de gamle sluker og man kan være tilbøjelig til at tillægge
dem magiske fangstevner!.
Vores danske rekordholder i Bjøra, Kai Jacobsen, har måske også hørt om Mr. Guest!. Kig bare på billedet her, hvor forstørrelsen afslører - en sluk!. Og mon ikke det er en Jørem, der hænger på her!?.
Alt andet lige er sluk et godt agn, som om ikke andet vil virke som en effektiv attractor!. Og det kan specielt være godt at have sådan en på, når jagten går på friske opgangslaks!. |
 |
Derfor har de fleste professionelle roere, næsten altid en
ske, som et af de faste agnvalg!. Netop fordi en sluk fisker godt - og ofte kan lokke laksen til hug, enten på selve sluken eller en af de andre agn i nærheden!.
Heldigvis er det muligt, at fange laks
på andre skeer end lige Isak Jørems og der er adskillige gode alternativer til Jørem skeen.
Den lokale Johansen ske, er nok det berømteste alternativ til Jørem sluken. Den produceres stadig og har i tidens løb, taget utrolig
mange og store laks i Namsen. Medjå- og Overhalla sluken er også lokale skeer, som også bruges meget.
En anden dansk Jacobsen, Carl Jacobsen, en uhyre dygtig dansk producent og namsen-veteran, laver stadig håndslagne skeer!. Og de skeer han laver, er absolut det tætteste
man kommer på de gamle Jørem skeer i dag!. De håndlaves hele vejen igennem og laves i flere forskellige versioner. De er kendt under navnet Skeem Jacobsen og kan bl. a. fås i Grong - eller ved at sende en mail!.
|
Den
berømte Johansen ske, her i sølv/sølv udgave. Forhandles kun af
L. Johansen i Namsos, men kan også fås på Overhalla Hotel. Johansen-skeen findes i flere størrelser
og farver.
|
|
Overhalla-sluken
fås i flere pladetykkelser. Den tynde kan fiskes på helt
lavt vand. |
|
Medjå skjea er en anden lokal lakseske fra Grong. |
|
Jacobsen-skeen
er noget helt for selv i sin egen klasse!. Dansk og 100% håndlavet. Her er sjæl i hver eneste hammerslag
og det tætteste man i dag kommer på en Jørem-ske!.
Flere modeller til forskellige dybder. Een af modellerne går 2-2,5 m under overfladen!. En meget fin ske, som kan anbefales på det stærkeste. |
Når der fiskes med skeer, er en kuglelejesvirvel nærmest uundværlig, hvis man vil undgå at linen kinker.
En ulempe ved skeen er, at laksen ofte slår ved siden
af, på grund af skeens ofte meget livlige og urolige gang, men det er
nok også det der gør, at laksen så ofte lokkes af den!.
Lokale roere, insisterer ofte på, at der er monteret
en trekrog i forreste springring. For at mindske nogle af fejlhuggene,
kan man evt. prøve at sætte en eller flere svirvler imellem
krogen.
|
Man
kan sikkert finde en mindre springring, men idéen er vist
tydelig. Skulle ifølge Knut fra Panserlaget, betyde færre
mistede laks på sluken.
|
I erkendelse af, at tabsprocenten på skeen er relativt høj,
har flere lokale fiskere dog helt droppet at fiske med ske. Altså ikke
fordi det er en dårlig agn, men kun fordi der tabes mange laks på
ske. En erkendelse vi også har måttet sande, de seneste sæsoner.
Det pudsige er, at vi førhen ikke mistede en eneste laks på
sluk!.
Valg af størrelse og farve er også ved fiskeri
med ske, afhængig af forholdene. Tidligt på sæsonen
bruges oftes store, kobberfarvede skeer, senere mindre størrelser
i sølv og guld. Mørk (kobber) i mørkt vejr og lyst
(sølv) i lyst vejr, som tommelfingeregel. Laksen går gerne
op efter skeen, selv i høj vandstand, og det ses næsten altid på overfladen, når laksen tager en sluk. Hvadenten den tages stille og roligt, eller med stor voldsomhed, som det lige så ofte sker.
På roligere dybere vand bruges Effzet meget af de lokale storfangere. Effzet er et tysk geddeblink som fås op til 40 gram, og dermed er noget tungere end de lokale skeer. Effzet'en har taget mange store laks i Namsen. Bl. a. en 24,8 kg på Foss/Engstad og på samme vald tog Jonar en 18,7 kilos på samme agn i 2008.
Man kan også hente inspiration fra trolling fiskerne,
både i udlandet og herhjemme. F. eks. har flere yngre fiskere i
Namsen haft held med f. eks. Apex, Tomic og andre af de velfangende trolling
agn.
Senere på sæsonen på lav vandstand, får man
ofte gode resultater ved brug af små og lette blink. Men en stor
Johansen nr. 1, kan i nogle tilfælde provokere/chokere
til hug.
Revideret 24/06-10 |